Der sidder to bittesmå væsener på kanten af et blomster-kronblad midt i en kæmpestor buket med blomster fra hele verden, højt oppe i himlen. De sidder og vipper med deres ben ud over kanten. Den ene har krøllet hår, den anden har en grøn hat på.
Den lille med den grønne hat spørger: - Hvad laver vi?
- Kigger, siger den anden.
- Hvad kigger vi på?
- Kærlighed.
- Hvordan det?
- Jo, siger den lille med krøller og peger ud over himmel-buketten. – Alle blomsterne er kærlighedshistorier. Jeg samler på dem.
- Nå, siger den lille med den grønne hat. Og spørger lidt efter: - Hvad hedder du?
- Jeg hedder Sore.
- Det er et sjovt navn. Hvorfor hedder du det?
- Det er Eros stavet bagfra. Du ved, ham Guden Eros, ik’ os’.
- Nå. Er du da en Gud?
- Ja, men bare en lille en.
- Hvad laver du så?
- Jeg laver det modsatte af Eros, siger den lille krølhårede Gud Sore. – Altså Eros, han skyder pile ned til folk, så de bliver forelskede. Jeg samler op på blomstrende kærlighedshistorier og hjælper til med, at de kan blive ved med at være fine.
- Hvordan gør du det? Spørger den lille med den grønne hat.
Sore peger ud over de mange blomster og siger: - Hver eneste blomst er en kærlighedshistorie, som hører til nogen mennesker. Jeg holder blomsterne friske, og så tager jeg farverne og duftene og puster dem forsigtigt ind i sindet på de mennesker, som har blomsten, så de husker på, at kærlighed, det er kun noget man kan give og få. Det er ikke noget, man kan kræve eller købe. Kærlighed er kun noget, man kan være taknemmelig for. Jeg giver dem lyst til at hjælpe hinanden, og jeg giver dem lyst til at være glade for kærlighed i alle mulige former.
- Lykkes det altid? Spørger den lille med den grønne hat?
- Nej, siger Sore. – Det gør det ikke. Slet ikke. Mange kærlighedshistorier visner og dør, også selv om de får hjælp.
- Det forstår jeg ikke, siger den lille med den grønne hat. – Kan du da ikke bare puste noget mere ind i deres sind? Det er da dig, som er Gud.
- Det ville jeg gerne, siger Sore. – Det er bare ikke sådan, at det fungerer. Mange mennesker tror alt for meget på, at Gud og andre skal løse deres problemer. Guder ved alt og kan meget, men i sidste ende så må de selv tage fat og gøre noget. Nogen gange er det også godt nok at stoppe en kærlighedshistorie, for så bliver der plads til en ny kærlighedshistorie, som kan blive finere, fordi menneskene lærte noget vigtigt i den gamle historie. Og kærligheden breder sig faktisk lige så stille i verden, så med tiden bliver det nok nemmere.
Den lille med den grønne hat får øje på fem blomster, som kommer svævende op imod dem. Det er smukke smukke Niviarsiaq blomster fra Grønland. De fem blomster snor sig om hinanden, så stænglerne er helt flettede forneden. Den lille peger på blomsterne og spørger: - Kommer de så bare svævende op til dig? – Og hvorfor er de der helt flettet sammen?
Sore svarer: - Ja – kærlighedshistorier er lette. Det er nemt for dem at svæve. Og de fem der, det er en familie, som passer på hinanden. På den måde bliver der mere kærlighed på jorden. Kærlighed avler kærlighed.
Sore tager fat i de sammenflettede blomster og sætter dem ind i buketten, et godt sted.
Og forsætter så med at snakke: - Det der med, at de er forskellige, det gør ikke så meget. Det er mest noget, menneskene selv er optagede af. Nogle mennesker synes, at der kun er en slags kærlighedshistorie, der er rigtig, mens alle andre er forkerte. Det betyder i virkeligheden ikke noget, hvilken slags de er, eller hvor store de er. Det eneste, der betyder noget er, om de er fine. Her er f.eks. én (Sore peger på en blomst), med to mennesker, som har elsket hinanden fra de var meget unge og hele deres liv. De er så gamle nu, at de faktisk snart skal dø begge to.
Sore står lidt og kigger på blomsten og tænker. Peger så på en anden blomst og fortsætter: - Og her har vi en anden kærlighedsblomst. Det er to mennesker, som har levet sammen med hinanden, men så fandt de ud af, at hvis de blev ved med det, så ville deres kærlighed gå i stykker, og så var det nok bedre at leve hver for sig, og være gode ved hinanden og glædes over, at de havde gode minder sammen. Jeg synes det er en lige så fin kærlighedshistorie som den første. Korte historier kan være lige så fine som lange historier, når bare man passer på dem. - Og her er én til, siger Sore og peger på en anden blomst, som igen er helt anderledes. – Det er to mennesker, som mødte hinanden og var sammen i en time. Så blev der krig, og de så aldrig hinanden mere. Men deres historie, den er her til evig tid.
De to små væsener sidder længe stille og kikker på himlen og blomsterne. Så siger Sore: Jeg er taknemmelig for mine blomster - kærlighed er vidunderlig.
